Herfølge Gymnastik- & Idrætsforening

Herfølge Gymnastikforening
Bliv en del af HGI
Vil du være en del af HGI? Tilmeld dig hold til sæson 2024/2025.
Bliv medlem

Nyt efter generalforsamlingen

Herfølge Gymnastikforening har afholdt ordinær generalforsamling torsdag den 13. februar 2014. Cirka 35 medlemmer var mødt op til spisning og efterfølgende generalforsamling.

Da Herfølge Gymnastikforening er en flerstrenget forening, blev der i alt aflagt 6 beretninger: Hovedforeningens beretning v/formand Lone Hillestrøm samt afdelingsberetninger for gymnastik, badminton, volleyball, HG-Trim og Fri idræt.

Medlemstallet var i 2013 opgjort til 753 medlemmer, hvilket var en tilbagegang på 4 personer i forhold til 2012.

Foreningens regnskab blev ligeledes aflagt. Der var et overskud på kr. 34.950.

I gymnastikudvalget blev Marianne Jensen valgt ind i stedet for Mette Dyrlund Aagaard, som havde valgt at træde tilbage.
Alle andre valg til bestyrelsen og øvrige tillidsposter var genvalg.

Generalforsamlingen sluttede traditionen tro af med tak til det afgående bestyrelsesmedlem og et trefoldigt leve for Herfølge Gymnastikforening!

Du kan læse referatet af generalforsamlingen neden for.

Referat af generalforsamlingen den 13. februar 2014 (57.3 Kb)
Herfølge Gymnastik- og Idrætsforening (HGI)